Tobias Nordahl

8960 Randers SØ · Midtjylland, Danmark · post(tilføj det snabelaf, tak)tobiasnordahl.dk

Softwareingeniør og fritids analytiker - dog også kodekværner, datagnaver, front-end designer 🎉 👩‍💻, med passion for mange tekniske (HTML,CSS,JS,PHP,SQL,LINUX++🚀) og kommunikative aspekter (ADFÆRDSDESIGN,PROCESOPTIMERING & HÅNDTERING).

Psst. Mit CV følger dit tema. Prøv at skifte mellem lys og mørk tilstand i din browser eller på din computer, for den modsatte oplevelse 🌚🌕.

Lidt om mig

Jeg er en ung mand på (et hemmeligt antal) år med en stor passion for kommunikation – både som teori og praksis. Allerede i en tidlig alder kastede jeg mig over kommunikationsprodukter: grafisk design, hjemmesider, video og meget mere. Jeg elsker data og nørkler mig gerne ned i dem. En 90%-løsning kan ofte være fin – men jeg går gerne hele vejen, når tiden og projektet kalder på det. Jeg tager ansvar for mine opgaver og begejstres af at starte nye projekter op. At være blandt mennesker og bidrage til fællesskabet er noget, der giver mig energi – også når det gælder om at gøre tekniske løsninger forståelige for andre.

Jeg har erfaring som freelance webdesigner og udvikler med store ambitioner og klare mål. Front-end-udvikling har været en fast følgesvend i mange år, særligt via CMS-systemer. JavaScript har med tiden sneget sig ind i mit hjerte – både i front-end og backend. Derudover har jeg opbygget solid forståelse for netværk og Linux, både i daglig brug og det mere nørdede bag kulisserne.

Hos YouSee arbejdede jeg intenst med data og udvikling af interne værktøjer og webapplikationer. Jeg håndterede, opstillede og validerede store datamængder, som blev brugt både til strategiske beslutninger og i daglig analytisk drift. Samtidig udviklede jeg løsninger, der automatiserede og forbedrede arbejdsgange – ofte med udgangspunkt i behov fra forretningen og tæt dialog med brugerne. Kombinationen af dataindsigt og teknisk kunnen gjorde det muligt at levere værktøjer, der skabte reel værdi og blev brugt aktivt i organisationen.

Jeg har også en svaghed for meta-data og elsker at grave mig ned i mønstre, adfærd og muligheder for optimering. Jeg gør mit bedste for at finde fejlene, før de opstår – og udvikle værktøjer, som løfter hverdagen for mine kollegaer, eller målrettet kunderne i forretningen.

I dag arbejder jeg med full-stack-løsninger, hvor jeg spænder fra front-end og backend helt ned til koden på selve den fysiske enhed.

Og så banker mit hjerte også for smarte hjem, 3D-printning og mikro-elektronik – men det må blive en snak til en passende lejlighed.

Mit navn er Tobias Nordahl Kristensen, og du er mere end velkommen til at kontakte mig allerede i dag.

Jeg kan træffes på post(tilføj det snabelaf, tak)tobiasnordahl.dk.

Erhvervserfaring

Din kommende arbejdsgiver (måske dig?)

Jeg er klar til at bringe min erfaring med fullstack-udvikling og cloud-løsninger i spil hos min næste arbejdsgiver. Indtil videre holder jeg mig skarp med egne projekter, teknisk nysgerrighed og en passion for at løse komplekse problemer – helst med et glimt i øjet og et godt flow i koden.

Jeg er også nysgerrig på opgaver, hvor jeg kan kombinere mine analytiske evner med udviklingen af digitale løsninger – mangler I sådan en?

Nu – ?

Software Ingeniør

Consibio

Udvikling af Front-end og Back-end i JavaScript, og kode til mikroelektronik enheder (ESP32) via sproget Toit inkl, drivers til andre komponenter, bl.a. via manuelle oversættelser fra C. Back-end og Front-end er bundet sammen i Googles sky, hvorfor jeg også arbejder med Cloud teknologierne på daglig basis. Jeg har også lavet første udgave af Consibio's Webshop, inden kravene blev så omfattende, at vi flyttede væk fra WooCommerce.

feb. 2023 - apr. 2025

Analytiker og udvikler

Nuuday (TDC Group)

Analytiske data-opgaver på tværs af kilder, hvor særligt SQL, Excel og andre værktøjer er i brug - også O365 PowerBI. Udvikling af interne værktøjer til bl.a. rapportering på daglig basis, for at øge arbejdsindsatsen mest muligt. Projekter håndteret fra den spæde start, og ført ud i livet, hvilket kræver både analytiske, kommunikative og administrative evner når mere end 500 medarbejdere bliver berørt heraf. Erfaring som Product Owner for et større internt kommunikationssystem, hvor jeg har varetaget dialogen med eksterne udviklere, kvalitetssikret og testet leverancer.

sep. 2019 - jan. 2023

Driftskonsulent

TDC Group

Sikring af driften i et call-center. Her har jeg sikret rettidig viderehåndtering af netværksnedbrud og koncern-kritiske fejl. Desuden også kommunikative opgaver i form af udsendelse af større mængder af information via SMS og mail. Her fandt jeg særligt interessen i det dataarbejde, som er forbundet med større kontaktflader – kvalitetssikring, oprydning og analysering. Jeg har udviklet kompetencer indenfor bl.a. JavaScript. Kollegaerne fik derfor glæde af flere brugbare og stærkt nødvendige værktøjer - for optimerede arbejdsgange.

jul. 2016 - aug. 2019

Kunderådgiver og produkt specialist

YouSee & Sitel

Varetagelse af opgaver for både 1st-line samt 2nd-line. Her særligt vedrørende teknisk support. Coaching samt vidensdeling og undervisningen. Senere fuldtidsbeskæftigelse i 3rd-line support, med det overordnede ansvar for behandling af vanskelige kundehenvendelser mv.

sep. 2014 - jun. 2016

Anden erfaring

Webdesign, teknisk drift og udvikling

MereMobil.dk

Ansvarlig for den tekniske drift af MereMobil.dk, samt udvikling af teknisk funktiontionalitet, inkl. CMP, event-tracking i Analytics, custom meta-data til SEO-optimering, og effektiv afviking af annonce-placeringer. Nyt design er lavet til MereMobil baseret på det kendte WordPress-temaet 'Newspaper'. I april 2020 vakte det glæde hos læserne. MereMobil har 200-300.000 besøg om måneden, hvor jeg står for smøring og optimering af maskinen bag siden.

aug. 2016 - Aktuel

Frivilligt arbejde i Spilopperne

Ungdommens Røde Kors

Krisecenteret for voldsramte kvinder, har brug for positive input, i en presset hverdag. I Spilopperne laver vi aktiviteter med børnene hver onsdag, og forsøger at skabe et rart og hyggeligt rum, hvor de kan føle sig trygge - mens mødrene kan koble fra, deltage i aktiviteterne, eller foretage praktiske gøremål.

okt. 2019 - mar. 2021

Fritids idé-generator, udvikler og smart-home entusiast

Nordahl.io

Jeg elsker at tage nye udfordringer op. Derfor har jeg også nye projekter i gang, fra tid til anden. På Nordahl.io findes der flere eksempler på tidligere projekter. Her har jeg skabt et stort kendskab til WordPress. Herudover har jeg arbejdet en del med WooCommerce. Jeg trives ved at give andre en god oplevelse. Derfor er jeg også ansvarlig for open source projektet Floorplan for Home Assistant - der bruges til at gøre det smarte hjem, endnu smartere. Og smarte hjem, er jeg meget interesseret i.

jan. 1993 - Til enhver tid

Servicemedarbejder & 1. Assistent

Dagli' Brugsen & Lidl Danmark

I 2008 fik jeg mit første job i Dagli' Brugsen Ørum Djurs, efterfulgt af Dagli' Brugsen Nimtofte. Før dette nåede jeg også at tjene en mønt eller to som avisbud. I jun. 2011 startede jeg i Lidl Danmark som servicemedarbejder. Først som deltid, og herefter fuldtid efter afslutning på HTX. Her var jeg bl.a. også lukkeansvarlig samt nøglebærer.

aug. 2008 - dec. 2013

Uddannelse

Viden Djurs

Højere Teknisk Eksamen

Teknisk Gymnasium med særligt fokus på kommunikation og IT med bl.a. linjefag som Kommunikation/IT, Design og Teknologi. Her fik jeg desuden kendskab til mikroelektronik.

aug. 2010 - maj 2013

Norddjurs Friskole & Hindholm Efterskole

Grundskolens 9. klasse eksamen

Folke-, fri og efterskole fra 1.-10. klasse. Først på Ørum Skole, og herefter Norddjurs Friskole midt i forløbet. Det første halvår af 10. klasse på Hindholm Efterskole blev afbrudt, hvor jeg i stedet begyndte på et fuldtidsjob, inden start på Viden Djurs.

...før 2000 - jun. 2009

Kompetencer

Programmeringssprog & Værktøjer

Kompetencer jeg kan byde på

Jeg er desuden en person der...

Portefølje

Jeg er altid i gang med flere små-projekter, for at udvide min tekniske kunnen. Det er samtidig en sund måde, at blive endnu bedre til eksisternde færdigheder. Nogle få projekter, har jeg delt med offentligheden på Behance. Du kan se udvalget på Nordahl.io.

På gensyn og tak for din interesse.